Musikakademiet
Er du vild med at spille musik eller synge? Sampler du lidt i din fritid, eller skriver du sange? Har du lyst til at blive bedre til det, og vil du inspireres af andre, der brænder for det samme som dig?
Som elev på gymnasiet og i tæt samarbejde med Musikskolen kan du fra august 2024 søge ind på Musikakademiet Frederikshavn og blive en del af et fedt musikmiljø.
Musikakademiet har generelt fokus på den kreative proces, både individuelt og i fællesskab, da musik ofte er noget, man skaber sammen.
Mens du går på gymnasiet, tilrettelægges skemaet, så der to morgener om ugen er plads til ekstra musikaktiviteter i skemaet.
Her vil vi bl.a. arbejde med:
- Skabelse af ny musik
- Digitale arbejdsværktøjer og redigeringsprogrammer
- Sangskrivning
- Sammenspil
- Hørelære
- Kor
- Formidling og præsentationsevner
Ved siden af får du musikundervisning i Musikskolen, du kan blive en del af gymnasiets skoleband, og som noget helt specielt vil du på Musikakademiet også blive tilbudt helt unikke musikoplevelser. Du kan få et indblik i ”livet som musiker” og få mulighed for at være med i artist-talks og workshops med besøgende artister. Det kan lade sig gøre, fordi akademiet også samarbejder med det regionale spillested, Det Musiske Hus, ligesom andre aktører i Nordjylland spiller ind i samarbejdet.
Planen er også, at du skal være med til at arrangere koncert-caféer og deltage i en årlig koncert. Har du ved siden af skolen gang i dine egne projekter, vil underviserne også gerne hjælpe dig med disse. Vi håber også, du får lyst til at være med i gymnasiets musical, bidrage til morgensamlinger og måske spille til en musikcafé.
Skulle ovenstående være noget for dig og har du lyst til at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Frederikshavn Gymnasium eller Musikskolen.
På vores hjemmesider kan du få yderligere informationer, og i forbindelse med åbent hus på gymnasiet i januar kan du få en snak med os .


Hvorfor blive elev på Musikakademiet?
Er du interesseret i musik og måske også den kreative proces med at skabe musik, og ønsker du at udvikle dig i den retning og samtidig være sammen med andre elever, der har lignende interesser? Så har du mulighed for at dyrke din interesse i og udenfor skoletiden. Musikakademiet foregår primært (der kan også være aftenkoncerter og weekende-arrangementer) tirsdag og torsdag morgen i 1. modul ofte sammen med musikakademi-elever fra de andre årgange.

Optagelse på Musikakademiet
Ansøgning om optagelse på gymnasiet foregår på optagelse.dk, mens ansøgning om optagelse på Musikakademiet sker ved at henvende dig til gymnasiet inden skolestart (eller efter grundforløbet).
Du kan så begynde på Musikakademiet samtidig med, at du begynder på gymnasiet. Som alle andre skal du de første tre måneder gå i en grundforløbsklasse, og herefter kan du fortsætte på Musikakademiet, hvis du vælger en af studieretningerne med Musik A - Engelsk A/Matematik A, Matematik A - Samfundsfag A eller Biologi A - Kemi B. Det er disse studieretninger, der er knyttet til Musikakademiet.
I forbindelse med dit studieretningsvalg - altså i slutningen af grundforløbet - vil du også kunne vælge Musikakademiet, hvis du altså vælger en af de her nævnte studieretninger.
Vil du ansøge om optagelse eller har du spørgsmål, så kontakt uddannelsesleder Jan Bjeldbak på telefon 98 42 44 33 eller mail . Du kan også ringe til gymnasiets kontor på 98 42 44 33 og spørge efter Lise Jørgensen.

Studieretninger
Studieretningerne på Musikakademiet er:
Musik A - Engelsk A eller Matematik A
Matematik A - Samfundsfag A
Biologi A - Kemi B
På siderne 33-43 i vores pjece kan du læse om studieretningerne.
Du vil i løbet af grundforløbet få yderligere informationer om de forskellige studieretninger, så du kan træffe det helt rigtige valg for dig.
Obligatoriske fag
Der er en række obligatoriske fag, som alle gymnasieelever skal have på et vist niveau. Fagene sikrer, at stx-uddannelsen er alment dannende og lever op til ministeriets krav til fag og niveauer. Derudover skal du vælge et 2. fremmedsprog og et kunstnerisk fag. De obligatoriske fag er:
A-niveau: 1) Studieretning med musik og engelsk/matematik: dansk, historie, evt. fransk eller spansk*
2) Studieretning med matematik og samfundsfag: dansk, historie, evt. fransk eller spansk*
3) Studieretning med biologi: dansk, historie, evt. fransk eller spansk* (denne studieretning "mangler" et fag på A- niveau, så du skal i 2.g opgradere et fag til A-niveau (eks. engelsk eller kemi)
B-niveau: 1) Matematik/engelsk, et af de naturvidenskabelige fag, evt. tysk*
2) Engelsk, et af de naturvidenskabelige fag, evt. tysk*
3) Matematik, engelsk, kemi, evt. tysk*
C-niveau: Fysik, idræt, oldtidskundskab, religion, et af fagene billedkunst/mediefag/musik samt valgfag
* du kan vælge fransk, spansk eller tysk som 2. fremmedsprog
Valgfag
I 2.g og 3.g kan du vælge imellem en række valgfag. Du vil få uddybende og personlig vejledning om fagene og dine muligheder i løbet af dit første år, hvor vi blandt andet afholder valgfagsorientering. Du behøver altså ikke tage stilling til dine valgfag, inden du vælger studieretning.
På side 33 i vores pjece kan du se en oversigt over gymnasiets valgfag.
Kontakt
Uddannelsesleder Jan Bjeldbak.
Tlf.: 98 42 44 33
jb@frhavn-gym.dk





