STX
Der er mange muligheder for uddannelse allerede efter 9. eller 10. klasse. En af dem kunne være at begynde i gymnasiet og tage en studentereksamen (stx).
På STX får du en bred viden om en masse forskellige ting, og du lærer at undersøge ting og samle ny viden ind. Man kan ikke lære alting udenad. Derfor er det også vigtigt at lære, hvordan man hurtigt finder rundt i nyt stof. Undervisningen på Frederikshavn Gymnasium er derfor både almendannende, problemorienteret og studieforberedende.
Med en stx-eksamen i bagagen har du et solidt fundament for dit videre liv og din karriere.
Du sammensætter selv din uddannelse med dit valg af studieretning, og her kan du vælge mellem en naturvidenskabelig, en samfundsfaglig, en musisk eller en sproglig retning. Stx er den ungdomsuddannelse, der åbner de fleste døre til videregående uddannelser efter endt studentereksamen.
På Frederikshavn Gymnasium kan du vælge dem en "almindelig" 3-årig stx eller den særlige fireårige maritime stx.
Scrol længere ned for at blive klogere på studieretningerne, få indblik i studiemiljøet og møde vores elever og lærere. Du kan også læse vores brochure (2025) eller se vores nyeste film.
Videopræsentation af STX
Se vores videopræsentation af STX-uddannelserne på Frederikshavn Gymnasium og bliv klogere på studieretninger, fag, aktiviteter på stx, tilbud udenfor skoletid og meget mere.
Vælg din studieretning
STX starter med et grundforløb på 3 måneder. Undervejs i grundforløbet skal du tage stilling til, hvilken studieretning, du ønsker. Det er vigtigt, at du vælger ud fra dine interesser og fremtidsplaner, således at du får sammensat det STX-forløb, der passer bedst til dig.
Når du starter i STX i august måned placeres du i en midlertidig klasse. Sammen med din midlertidige klasse har du en række obligatoriske fag (f.eks. dansk, engelsk, matematik og samfundsfag), og derudover får du lov at smage på en række forskellige studieretningsfag i de såkaldte "profilforløb". Fokus vil være på at skabe en GOD start på dit gymnasieforløb, og derfor vil der også være tilrettelagt forskellige sociale aktiviteter.
Efter grundforløbets afslutning (november) dannes der nye klasser, som er baseret på studieretningsvalget. De klassekammerater, som du får i resten af dit stx-forløb, har således samme faglige interesser som dig selv.
Igen i år har du mulighed for at gå på Sportsakademiet med planlagt morgentræning.
På disse sider kan du læse meget mere om, hvad en studieretning er for noget, samt hvilke studieretninger, du kan vælge imellem på Frederikshavn Gymnasium. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte skolens kontor eller én af vores studievejledere med spørgsmål af enhver art.
KLIK HER for at finde en praktisk oversigt over studieretningerne for skoleåret 2025-26.
Hvis du mangler hjælp til at overskue, hvilke videregående uddannelser du får adgang til med de forskellige studieretninger og valgfag, så er der hjælp at hente i Adgangskortet
God fornøjelse med valget - vi glæder os til at se dig til tre spændende og lærerige år.
Valgfag
Når du har valgt en studieretning, skal du muligvis også vælge valgfag. Her er det lidt forskelligt fra studieretning til studieretning hvilke muligheder, du har. Det skyldes, at der er visse krav fra undervisningsministeriet til fagsammensætningen i din uddannelse: Den skal i nogen grad være bred og alsidig. Tjek studieretningsbrochuren for yderligere information. Når du starter i gymnasiet får du også grundig orientering om valgfag. Men du kan da godt begynde at overveje, om det kunne være spændende at have f.eks. psykologi eller astronomi, eller hvad med naturgeografi eller erhvervsøkonomi?

Sproglige studieretninger
Ønsker du en sproglig studentereksamen, skal du vælge en studieretning med sproglige studieretningsfag.
For hvert nyt sprog du lærer, får du mere indsigt i verden, og du gør dig selv fri og uafhængig af andres oversættelser og tolkninger. Sprog er snævert forbundet med kulturelle vaner, og ligesom disse har en historie, har sprog det også.
Når du studerer og lærer sprog, vil du derfor også komme til at studere de kulturer og den historie, som sprogene har. Du vil opdage, at de europæiske sprog, som der undervises i på Frederikshavn Gymnasium, er fælles om mange ting, men du vil også opdage iøjnefaldende forskelle: Der er et stort fælles ordforråd, mange grammatiske fællestræk, fælles litterære genrer, men tit forskellige tankemønstre, forskellig tidsopfattelse og forskellig værdiopfattelse. Godt kendskab til flere sprog end modersmålet er vigtigt for stort set alle videregående uddannelser i en international verden.
De sproglige studieretninger giver dig en god baggrund for videregående uddannelser, der benytter sig af solide sprogkundskaber, f.eks. som lærer, korrespondent, konsulentarbejde, tolk, oversætter eller lignende. Mange elever med en sproglig studentereksamen tager en videregående uddannelse på de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsstudier. En sådan uddannelse kan sagtens ende med en karriere i det private erhvervsliv, hvor ganske mange virksomheder efterspørger medarbejdere med solide sprogkompetencer.
Studieretninger
Engelsk A - Fransk/Tysk/Spansk A - Latin/Græsk/Tysk C
Hvad giver studieretningen adgang til?
Adgangskortet er et hurtigt og let værktøj, hvor du kan se, hvilke uddannelser du får adgang til med en bestemt studieretning.
Du skal være opmærksom på, at der skal vælges flere fag, end dem du ser, når linket åbnes. Du kan selv prøve at sætte forskellige studieretnings- og/eller valgfag på, for at se hvilke muligheder, det giver.
Kontakt
Har du spørgsmål til den sproglige studieretning har du følgende muligheder:
1) Kontakt Per Høberg, uddannelsesleder for stx. Her kan du også booke et møde og en rundvisning på skolen, hvis du har lyst til det.
2) Kontakt en af vores dygtige studievejledere.
3) Skriv til os via messenger (følg vores Facebookside "Frederikshavn Gymnasium"

Musiske studieretninger
På disse studieretninger får du mulighed for at dyrke dine musiske interesser. Det giver en god afveksling fra de traditionelt mere boglige fag. Du lærer både at analysere kulturprodukter og sætte dem ind i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng - samt bruge dine kreative evner til selv at producere musik eller lignende.
Som kreativ og kunstnerisk elev er du i høj grad med til at præge det sociale og kulturelle miljø på skolen med koncerter, caféer, musicals og andre underholdende indslag.
Måske drømmer du om i fremtiden at læse et fag inden for det humanistiske, matematiske, journalistiske, sproglige eller musiske områder - det understøtter disse studieretning, og den kvalificerer dig i det hele taget til en lang række uddannelser, som stiller krav til fremmedsprog og matematisk kendskab. På Frederikshavn Gymnasium er vores studieretning "musik" koblet til engelsk eller matematik på A-niveau - og det fag, du ikke har på A-niveau i studieretningen har du mulighed for at opgradere til A-niveau i 3.g. hvis du ønsker det.
Studieretninger
Musik A - Engelsk A
Musik A - Matematik A
Hvad giver studieretningen adgang til?
Adgangskortet er et hurtigt og let værktøj, hvor du kan se, hvilke uddannelser du får adgang til med en bestemt studieretning.
Du skal være opmærksom på, at der skal vælges flere fag, end dem du ser, når linket åbnes. Du kan selv prøve at sætte forskellige studieretnings- og/eller valgfag på, for at se hvilke muligheder, det giver.
Kontakt
Har du spørgsmål til den musiske studieretning har du følgende muligheder:
1) Kontakt Per Høberg, uddannelsesleder for stx. Her kan du også booke et møde og en rundvisning på skolen, hvis du har lyst til det.
2) Kontakt en af vores dygtige studievejledere.
3) Skriv til os via messenger (følg vores Facebookside "Frederikshavn Gymnasium")

Samfundsvidenskabelige studieretninger
Endelig tilbyder Frederikshavn Gymnasium to studieretninger indenfor det samfundsfaglige område. Disse studieretninger er for dig, der interesserer dig for det samfund, der omgiver dig. I studieretningerne vil du blandt andet komme til at arbejde med politik, den demokratiske debat, økonomi og samspillet mellem det danske samfund og det internationale.
Hvis du er nysgerrig på verden og samfundet uden for skolen, så er denne studieretning oplagt for dig. I denne studieretning lægges der vægt på samarbejde med bl.a. virksomheder, organisationer og forskere i form af besøg uden for skolen og besøg af disse på skolen.
Vi udbyder i øjeblikket to samfundsvidenskabelige studieretninger med samfundsfag på A-niveau i kombination med enten engelsk eller matematik på A-niveau.
Efter gymnasiet drømmer du eventuelt om en tilværelse som journalist, økonom, jurist, socialrådgiver og inden for det naturvidenskabelige område kan du ved at målrette dine valgfag få direkte adgang til blandt andet ingeniørstudiet.
Studieretninger
Samfundsfag A - Engelsk A
Samfundsfag A - Matematik A
Hvad giver studieretningen adgang til?
Adgangskortet er et hurtigt og let værktøj, hvor du kan se, hvilke uddannelser du får adgang til med en bestemt studieretning.
Du skal være opmærksom på, at der skal vælges flere fag, end dem du ser, når linket åbnes. Du kan selv prøve at sætte forskellige studieretnings- og/eller valgfag på, for at se hvilke muligheder, det giver.
Kontakt
Har du spørgsmål til de samfundsvidenskabelige studieretninger har du følgende muligheder:
1) Kontakt Per Høberg, uddannelsesleder for stx. Her kan du også booke et møde og en rundvisning på skolen, hvis du har lyst til det.
2) Kontakt en af vores dygtige studievejledere.
3) Skriv til os via messenger (følg vores Facebookside "Frederikshavn Gymnasium")

Naturvidenskabelige studieretninger
Er du mere til naturvidenskab, kan du vælge blandt flere studieretninger med fokus på et eller flere af fagene matematik, fysik, kemi, bioteknologi eller biologi. Dette skal du vælge, hvis du ønsker et solidt fundament for en videregående, naturvidenskabelig uddannelse. Et sådant fundament kan du få på disse studieretninger, hvor IT er centralt i alle fag, og fagene er vinklet, så de kan bruges til at forstå verden omkring os.
Når du tænker på, hvad det kunne være sjovt at arbejde med i fremtiden, er det måske uddannelser som ingeniør, fysiker eller kemiker, landindspektør eller sundhedsuddannelser som læge eller farmaceut, du kommer i tanke om. Men retningen udgør også et godt afsæt til mange andre lange- og mellemlange uddannelser indenfor teknik, naturvidenskab og sundhed.
Studieretninger
Matematik A - Fysik B - Kemi B
Bioteknologi A - Matematik A
Biologi A - Kemi B
Hvad giver studieretningen adgang til?
Adgangskortet er et hurtigt og let værktøj, hvor du kan se, hvilke uddannelser du får adgang til med en bestemt studieretning.
Du skal være opmærksom på, at der skal vælges flere fag, end dem du ser, når linket åbnes. Du kan selv prøve at sætte forskellige studieretnings- og/eller valgfag på, for at se hvilke muligheder, det giver.
Kontakt
Har du spørgsmål til de naturvidenskabelige studieretninger har du følgende muligheder:
1) Kontakt Per Høberg, uddannelsesleder for stx. Her kan du også booke et møde og en rundvisning på skolen, hvis du har lyst til det.
2) Kontakt en af vores dygtige studievejledere.
3) Skriv til os via messenger (følg vores Facebookside "Frederikshavn Gymnasium")
Brug for mere hjælp?
Klik for at se mere om, hvem du kan rette dine spørgsmål til:
Kontakt info
- RING til skolens kontor (tlf.: 98 42 44 33). Vores omstilling kan bringe dig i forbindelse med en uddannelsesleder, en studievejleder, en lærer eller elevrådet.
- SKRIV til en uddannelsesleder: Per Høberg vedr. stx, Hanne Glumsøe vedr. HF eller Jan Bjeldbak vedr. Maritim Student.
- DELTAG i vores fysiske eller virtuelle Åbent Hus hvert år i januar måned - her kan du møde både vejledere, lærere og elever.
- FØLG skolen på de sociale medier (Frederikshavn Gymnasium på Facebook eller #Frederikshavngymnasium på Instagram
Du kan også altid skrive til kontakt@frhavn-gym.dk, så sørger vi for, at dit spørgsmål sendes til rette vedkommende.










